handelsbetingelser

Senest opdateret: 1. oktober 2026

1. Generelle oplysninger

Disse handelsbetingelser gælder for alle køb foretaget hos virksomheden stel & glas. Ved at afgive en bestilling accepterer du betingelserne, som de står på tidspunktet for dit køb.

1.1 Virksomhedsoplysninger

stel & glas
valby langgade 30a, st. 3
2500 valby

CVR-nr.: 46 33 39 42
E-mail:
Telefon:

2. Priser, betaling og aftaleindgåelse

Alle priser er angivet i danske kroner (DKK) inklusive 25 % moms. Vi tager forbehold for trykfejl, udsolgte varer og prisfejl, der skyldes tekniske fejl.

2.2 Betaling

Vi modtager følgende betalingsmidler: VISA, MASTERCARD & MOBILEPAY. Betalingen håndteres sikkert via flatpay aps, og vi gemmer aldrig dine fulde kortoplysninger.

2.3 Aftaleindgåelse

Aftalen indgås på dansk. Vi gemmer en kopi af din ordre, som du kan få tilsendt ved at kontakte os.

3. Levering

bestilte varer kan med fordel afhentes på virksomhedens adresse: valby langgade 30a, 2500 valby. vi giver besked så snart bestillingen er klar til afhentning. Alternativt afsender vi gerne bestillingen til din adresse eller valgte pakkeshop uden beregning (fri fragt) med en af vores fragtpartnere; postnord, dao eller gls.

3.1 leveringstid

Leveringstiden afhænger af varetypen:

VareForventet leveringstid
Solbriller uden styrke1–3 hverdage
Briller og solbriller med styrke10–15 hverdage

Briller med styrke har længere leveringstid, fordi glassene slibes og monteres individuelt efter dine synsværdier.

Tjek venligst din pakke ved modtagelse. Er pakken synligt beskadiget, beder vi dig notere det over for fragtføreren og kontakte os hurtigst muligt.

4. fortrydelse, returnering, ombytning & reklamation

Du har 30 dages fuld fortrydelsesret på alle varer uanset om de er købt i vores webshop eller butik. Fristen regnes fra den dag, du modtager varen.

4.1 briller og solbriller med styrke

Hos stel & glas gælder Fortrydelsesretten ekstraordinært også for briller og solbriller med styrke, som normalt ikke er dækket da glassene specialfremstilles efter dine personlige synsværdier (jf. forbrugeraftalelovens § 18, stk. 2, nr. 3).

4.2 Sådan fortryder du

Du skal give os en utvetydig meddelelse om at du vil fortryde købet inden 30 dage after modtagelsen. besøg butikken, Skriv til eller brug fortrydelsesformularen nederst på siden. efter tilkendegivelsen har du 14 dage til at returnere varen.

4.3 Varens stand

Hvis varen er beskadiget eller har tydelige brugstegn, kan vi trække værdiforringelsen fra dit refusionsbeløb.

4.4 Tilbagebetaling

Vi tilbagebetaler købesummen umiddelbart (og senest 14 dage) efter at vi har modtaget varen retur. Pengene overføres til det betalingsmiddel, du brugte ved købet.

Du betaler selv omkostningerne ved at returnere varen, medmindre andet er aftalt.

4.5 Returnering og ombytning

Varer der returneres, afleveres hos eller sendes til:

stel & glas
valby langgade 30a, st. 3
2500 valby

Vedlæg venligst din ordrebekræftelse eller dit ordrenummer, og pak varen forsvarligt ind, gerne i den originale emballage med etui og eventuelt tilbehør. Vi anbefaler, at du sender pakken med mulighed for track & trace.

4.6 Ombytning

ønsker du at bytte en vare til en anden model eller farve, er du velkommen til at kontakte os. Ombytning behandles normalt som en returnering og en ny bestilling.

4.7 Reklamation

Du har 24 måneders reklamationsret efter købeloven. Det betyder, at du kan få varen repareret, ombyttet, få pengene tilbage eller et afslag i prisen, hvis varen har en mangel. Reklamationsretten gælder også for briller med styrke.

Reklamationsretten dækker fejl og mangler, som var til stede, da du modtog varen. Den dækker ikke almindelig slitage, ridser i glas eller skader, der skyldes forkert brug, uheld eller manglende vedligeholdelse.

Du skal reklamere inden for rimelig tid, efter du har opdaget manglen. Reklamerer du inden for 2 måneder, er det altid rettidigt. Kontakt os på med dit ordrenummer, en beskrivelse af fejlen og gerne billeder.

Ved berettiget reklamation refunderer vi dine rimelige fragtomkostninger.

5. Særligt for briller med styrke

Du er selv ansvarlig for at de synsværdier du deler stammer fra en synsprøve foretaget af en autoriseret optiker eller øjenlæge. Vi anbefaler, at din synsprøve højst er 2 år gammel. Er du i tvivl om dine synsværdier anbefaler vi at du kontakter den virksomhed som har foretaget din nyligste synsudnersøgelse med henblik på at få udleveret en udskrift.

Vi gennemgår dine værdier inden produktionen sættes i gang og kontakter dig hvis noget ser usandsynligt ud. Vi kan dog ikke kontrollere om værdierne stemmer overens med dine faktiske synsbehov.

7.1 Hvis brillerne ikke fungerer som forventet

Det kan tage op til 2 uger at vænne sig til nye briller – det gælder særligt glas med flere styrker og “glidende overgang”. Vi anbefaler at du aktivt benytter brillerne og Giver dine øjne god tid til tilvænningen.

7.1.1 stel

hvis brillerne sidder på en måde som ikke er praktisk, behagelig eller pæn kan du få stellet justeret i butikken uden beregning.

7.1.2 glas

hvis glassenes værdier afviger markant fra dem du har oplyst (ligger uden for gældende branchetolerancer) betragtes det som en mangel og vi tilbyder at fremstille nye glas uden beregning.

Skyldes problemet, at de oplyste værdier var forkerte, eller at dit syn har ændret sig, betragtes det ikke som en mangel. Kontakt os gerne alligevel, så finder vi en løsning.

6. Persondata

Vi behandler dine personoplysninger, herunder dine synsværdier, i overensstemmelse med databeskyttelsesforordningen (GDPR). Læs mere i vores privatlivspolitik.

7. Klagemuligheder

Har du en klage, beder vi dig kontakte os først på . Vi finder i langt de fleste tilfælde en løsning.

Kan vi ikke blive enige, kan du klage til:

Center for Klageløsning
Nævnenes Hus
Toldboden 2
8800 Viborg

Klagen indgives via Klageportalen for Nævnenes Hus.

8. Ændringer

Vi kan ændre handelsbetingelserne. Det er altid de betingelser, der var gældende på tidspunktet for dit køb, som gælder for din ordre.

Fortrydelsesformular

benyt denne formular, hvis du vil fortryde dit køb. Du kan også henvende dig i butikken eller skrive til os med de samme oplysninger.

Jeg meddeler hermed, at jeg ønsker at gøre fortrydelsesretten gældende i forbindelse med min købsaftale om følgende varer:

  • Vare(r): ____________________
  • Ordrenummer: ____________________
  • dato for bestilling: ____________________
  • dato for modtagelse: ____________________
  • navn: ____________________
  • adresse: ____________________
  • Telefonnummer: ____________________
  • email: ____________________
  • Dato: ____________________
Indkøbskurv
Scroll to Top